Store Heddinge by Night i nærmest sydlandsk stemning
Store Heddinge: Fredag aften var Store Heddinge i nærmest sydlandsk feststemning da Store Heddinge by Night blev skudt igang i fantastisk dansk sommervejr.
By Night arrangementet startede klokken 17.30 på Nytorv, hvor Jungle Jim tryllede og lavede sjov for børn og voksne.
På Nytorv var der boder med pølser øl og is. En 8 meter høj klatrevæg og konkurrence i håndboldskud udfordrede de konkurrencelystne, mens en hoppeborg lokkede de mindste til. Længere nede af Algade kunne tonerne fra “OS 4″ høres, og Stevns Folkedans gav opvisning på Algade.
De fleste butikker havde åben og havde særlige By Night-tilbud ved fortovsboder og i butikkerne.
Senere på aftenen spillede “Lars og Gert” på Nytorv, hvor rigtig mange mennesker var samlet til en Store Heddinge by Night i nærmest sydlandsk stemning.
Se billedserie fra Store Heddinge by Night:
[nggallery id=67]
Kommentarer