Store Heddinge

Store Heddinge får ikke nyt menighedsråd

Store Heddinge: Fristen for at få valgt et nyt menighedsråd i Store Heddinge udløb tirdag aften, og her lykkedes det desværre ikke at få valgt et nyt.

Fristen for at vælge et nyt menighedsråd udløb tirsdag den 27. september klokken 19.00, og med kun en enkelt kandidat, var der ikke grundlag for at få valgt et nyt menighedsråd, skriver Dagbladet Stevns.

25 var mødt op på opstillingsmødet tirsdag den 13. september, men ingen af disse ønskede at stille op til rådet. Ifølge loven skal listerne med kandidater til menighedsrådet være på plads to uger efter, og her udløb fristen så i tirsdags.

Læs også: Ingen ville stille op til menighedsråd

Valgformand Rie Sørensen må derfor meddele biskop Peter Fischer-Møller, at opgaven ikke er løst i Store Heddinge. Derfor er det nu op til stiftet, hvad der videre skal ske.

Da der kun er en enkelt kandidat, der har meldt sig på banen, Niels Christian Rasmussen, åbner loven op for, at et menighedsråd kan søge dispensation til at have færre medlemmer end angivet i forhold til sognets størrelse, og at der så senere holdes et suppleringsvalg. Men selv dette kan se vanskeligt ud, da rådet kun har en kandidat.

Kirkeministeriet heviser til, at det er biskoppen, der skal komme med en afgørende løsning.

Det afgående menighedsråd ønsker at træde tilbage, og derfor skulle 8 nye medlemmer samt suppleanter findes til opstillingsmødet.

Kommentarer