Store Heddinge Fodklinik havde fod på det

Store Heddinge: I torsdags var det landsdækkene fodens dag, som gik over alt forventning for Store Heddinge Fodklinik.
Fodens dag blev en kæmpe succes for Store Heddinge Fodklinik. Arrangementet forgik fra klokken 14-18, men allerede inden klokken var blevet 14 begyndte folk at møde op og inden længe var der stuvende fuldt i venteværelset.
På grund af sygdom, var personalet reduceret til to, hvilket gav en vis ventetid. Der var nogen som var så tålmodige og ventede i halv anden time og nogen måtte desværre gå.
– Vi var meget kede af, at folk måtte vente eller gå forgæves. Men vi fik fod på det, takket være Ella og Ebert fra Diabetesforeningen, Stevns Lokalforening samt Lotte Rasmussen, siger Mai Bomark til Stevns.nu og fortsætter:
– Vi forlængede arrangementet med 30 minutter, så vi kunne nå at servicere alle. Der var 35 som fik målt blodsukker og 30 som fik lavet en fod- og ganganalyse. Anne Grethe fra Mediq Danmark fik lavet 14 LRR måling, hvor man tjekker kredsløbet.
Store Heddinge Fodklinik har allerede arrangeret 2 nye gange, hvor man kan få en LLR måling, men de er allerede bookede, så der er venteliste.
– Vi er overvældet over den store interesse, som der har været for arrangementet. Det er klart, at det er med til, at vi gerne vil lave et lignende arrangement en anden gang, slutter Mai Bomark, Store Heddinge Fodklinik.
Kommentarer