Store Heddinge

Store Heddinge By Night på fredag

ByNight2012-07-27_St_Heddinge_Algade_1

Store Heddinge: Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening inviterer til Store Heddinge By Night på fredag

Fredag den 29. august fra klokken 18 til 22 lokker Store Heddinges butikker med længe åbent og helt specielle By Night tilbud.

Bandet Coffee Club står for den levende musik på torvet. De spiller fra klokken 19 til 22.

Der er også levende musik på Hotel Stevns. Her spiller Rise Band, der består af Carsten Egel , Rise Larsen og Kurt Petersen, fra klokken 17 til 22. RiseBand har igennem mere end 10 år spillet klassikere som Twist and Shout, Maria Blondie, Susan Himmelblå, Obladi oblada, Kald det kærlighed, Smuk og dejlig og mange flere.

Hotel Stevns serverer i dagens anledning en stor kinesisk buffet i den store sal – og også udenfor, hvis vejret tillader det til en særlig pris.

Det lokale cateringfirma AnettesMad serverer mad i Algade fra klokken 18. Man må spise alt det man kan af gullash med kartoffelmos. Det koster 85 kroner for voksne og 45 kroner for børn.

Cafe Algade har besøg af en græsk gæstekok, Yannis der tilbereder traditionel græsk mad. Kokken tænder grillen og griller de bedste souvlaki på håndsmedede spyd medtaget fra Rhodos. Menuen til By Night kan findes på cafealgade.dk. Bordbestilling er nødvendig.

Hos fodterapeuterne i Østergade kan man få en gratis screening af sine fødder samt en løbestilsanalyse mellem klokken 18 og 22. Her kan man også møde Diabetesforeningen der giver gode råd og foretager måling af blodsukker.

De populære linedancere El Paco Linedancers giver opvisning ved Blomsterpigen klokken 18.30 og på torvet klokken 19.30

Hos Sydbank er de klar med snacks og lidt at drikke, til alle dem der kommer ind for at deltage i konkurrencen om en lækker kurv fra Hr. Kat.

Hos Holte Vinlager er der gratis portvins smagning fra klokken 18 til 22.

Ligesom tidligere år man kan vinde fine præmier i Sct. George Gildets Tombola.

Stevns Fødevarenetværk er på torvet med frisk frugt, grønt og dejlige specialiteter i både poser og glas. Og i dagens anledning frister »Bonderøven«, Jens Hansen med noget ganske særligt!

Derudover lover Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening at der vil være masser af sjov og spas i hele byen for både store og små.

Kommentarer