Store Heddinge

Store Heddinge og Stevns er ikke ved at lukke

debat_stevns_tip

Debat: Inden man drukner i tudekiks og afmagt over at Nordea lukker, så er der et par ting der må tages i betragtning.

Indsendt af Bjørn Billstrøm. Junior Foto. Store Heddinge.

Pengeinstitutterne har over en årrække tilbudt en bred vifte af selvbetjeningsmuligheder; Dankort – netbank og mobile løsninger.

Det er noget vi fleste er glade for. Det er hurtigt og nemt og bekvemt.

Så er det klart at den “kundeservice” der har været, er væsentligt skrumpet og hvem forventer at der sidder bankfolk ved en tom disk?

Den tekniske udvikling og vi som har fulgt med den, sætter dagsordenen for udseendet af pengeinstitutterne.

Vi må følge med og dermed er det ikke sagt at det ikke er øv, at den eneste bank i byen lukker. Der er stadig brug for den service for ældre og handlende.

Vi kan håbe på, at der er nogle, der kan se potentialet, at have et pengeinstitut i Store Heddinge.

Måske et alternativ – en servicebutik der kan dække de behov der er.

Store Heddinge og Stevns er ikke ved at lukke. Vi følger med tiden og udviklingen. Vi er en del af denne udvikling.

Så på med vanten og se mulighederne i stedet for begrænsningerne.

Kommentarer