Store Heddinge

Store Heddinge præstegård blev ikke Danmarks smukkeste

Moseby Præstegård på Falster

Store Heddinge: Danmarks smukkeste præstegård ligger på Falster. Præstegården i Store Heddinge var indstillet, men kom ikke blandt de tre smukkeste.

Med 21 procent af stemmerne, eller 1.051 stemmer, er Moseby Præstegård på Falster blevet valgt som Danmarks Smukkeste Præstegård.

Præstegården i Store Heddinge var blandt de 15 kandidater, der var fordelt over hele landet. Men vores unikke gamle bygning kom ikke blandt de tre smukkeste, idet kun 139 stemte på den.

Læs også: Er præstegården i Store Heddinge Danmarks smukkeste?

Kølstrup Præstegård ved Kerteminde på Fyn fik anden pladsen med 19 procent af stemmerne og Vive Præstegård ved Hadsund kom ind på tredje pladsen med 445 stemmer.

Som præmie får Moseby Præstegård et træ som skal plantes i haven ved en højtidelighed, hvor der også sættes en plakette op.

Konkurrencen var udskrevet af Bygningskultur Danmark, for at sætte fokus på præstegårdenes unikke bevaringsværdier samt det forhold, at de flere steder er truet af ombygning og nedrivning.

Kommentarer