Store Heddinge

Store navne på Spilledåsens forårsprogram

burnin_red_ivanhoe

Store Heddinge: Kulturforeningen Spilledåsen satser i år på det modne publikum med musik for alle dem der var unge i 1960’erne og 70’erne

Tirsdag den 27 januar indledes forårssæsonen hos Kulturforeningen Spilledåsen med et besøg af Pernille Højmark og Det Røde Hav. Pernille fortolker sange af blandt andet Osvald Helmuth, P.H., Benny Andersen, Dan Turell, Keld Abell og Kai Norman Andersen.

Tirsdag den 24. februar får Spilledåsen besøg af det legendariske danske rockband Burnin Red Ivanhoe, der blev stiftet helt tilbage i 1967.

Tirsdag den 24. marts kommer det engelske rockband Fairport Convention, ligeledes stiftet i 1967, på besøg i Store Heddinge.

Tirsdag den 28. april byder foreningen på en solokoncert med Sebastian: ”Trubadurens aften”.

Forårssæsonen afsluttes tirsdag den 19. maj med en koncert med Trille Band. Desværre uden Trille, der er gået på pension. Mette Marckmann synger et righoldigt repertoire af Trilles bedste sange.

Derudover er den traditionelle Møllejazz ligeledes på programmet i år.  Danish Jazzmen spiller i Lille Heddinge Mølle lørdag den 7. marts.

Man kan læse mere på Spilledåsens webside.

Man kan desuden følge Kulturforeningen Spilledåsen på facebook.

Kommentarer