Store Tårnby holder Byfest i weekenden

Store Tårnby/Hårlev: Store Tårnby Idrætsforening afholder deres årlige byfest og kræmmermarked i weekenden
Lørdag den 23. og søndag den 24. august inviterer STI / Store Tårnby Sport, Fritid & Idrætsforening til den traditionelle Byfest med kræmmermarked og motorshow.
Kræmmermarkedet har åbent begge dage fra 10 til 16. Udover kræmmerboderne er der åbent hos KaffeogKage-kroen i det store telt, isbod, øl- og sodavandsbod, samt den obligatoriske pølse/burger bod og meget andet.
Lørdag fra klokken 11 er der motorshow med både biler, motorcykler og knallerter. Til børnene er der både hoppeborg, Wagon-ride og ponyridning.
Lørdag aften er der ”Mad og Bal” i teltet fra klokken 18:30. Til middagen er der er kun adgang men forudbestilt billet. Men fra klokken 21 er alle velkomne til ballet, hvor duoen Rocklett Dance Band står for den levende musik. Billetter til musikken koster 75 kroner og de kan købes ved indgangen. Baren lukker klokken 24.
Søndag morgen klokken 7.30 og en time frem inviterer Store Tårnby kirke til gratis morgenmad i teltet og vandværket giver en lille en til halsen.
Den traditionelle kræmmergudstjenenste starter klokken 9 søndag morgen.
Man kan hver time vinde en flaske vin på indgangsbilletten, der koster 10 kroner. Børn under 12 år kommer gratis ind på pladsen i følgeskab med en voksen.
Man kan følge Store Tårnby Idrætsforening STI på Facebook
Byfesten afholdes lørdag den 23. og søndag den 24. august på Sportspladsen, Bakkevej 7, Store Tårnby, 4652 Hårlev.
Stevns.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Stevns-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@stevns.nu. Det er gratis.
Kommentarer