Store Heddinge

Stort fremmøde til møde om insulinresistens

stevnshoej

Store Heddinge: 70 tilhørere fik et interessant foredrag over emnet ”Ølmave – eller bare insulinresistent” mandag aften

Mandag den 17. november afholdt Diabetesforeningens Stevns lokalforening et informationsmøde i kantinen på Stevnshøj.

De omkring 70 fremmødte fik et levende og interessant foredrag af ernæringsterapeut Karen Nørby over emnet ”Ølmave – eller bare insulinresistent”.

Karen kom vidt omkring, og fortalte indgående om, hvor og hvordan hormonet insulin indvirker på mange af kroppens forhold for eksempel blodsukker, stress, kolesterol, motion og fordøjelse med mere

Læs også: Infomøde om insulinresistens på Stevnshøj

– Et stort hit var hendes medbragte smagsprøver på sunde retter. Dem fik hun mange roser for, fortæller Ebert Pedersen, der er formand for Diabetesforeningens lokalafdeling Stevns. Og han afslutter:

– Efter foredraget havde tilhørende mulighed for at stille spørgsmål, hvad flere benyttede sig af.

Kommentarer