Rødvig

Stort madmarked på Fiskerihaven den 1. august

smag_paa_stevns

Rødvig: Stevns Fødevarenetværk og Stevns Turistforening afholder madmarkedet ”Smag på Stevns” for tredje gang.

Lørdag den 1. august fra klokken 10:00 til 16:00 afholder Stevns Fødevarenetværk for tredje gang madmarkedet ”Smag på Stevns” på Fiskerihavnen i Rødvig. Her sælger lokale producenter deres mange spændende produkter.

Blandt andet deltager Engvang Frugt der vil sælge flere slags bær; jordbær, hindbær og brombær. Desuden kommer de med et bredt udvalg af Engvangs´s sirup, marmelader med mere.

Nørbys Grøntsager kommer med dejlig øko-grønt og de byder blandt andet på smagsprøver på kålsalater.

Herudover kan man ved de mange stande smage og købe nordisk humus, grannålesirup, syltede specialiteter, urtesalt, marmelader, økologisk mel, krydderurter, honning, fisk, øl, vin og meget mere.

Læs også: Madmarked på Fiskerihavnen i Rødvig

Det er tredje gang at markedet afholdes. Madmarkedet tiltrak omkring 1.000 gæster sidste år. Og det forventes at der kommer mindst lige så mange i år. Der er endnu flere deltagere med stande i år. Så.

Der bliver i lighed med tidligere år også mulighed for både at smage og købe whiskey fra Freddy Blak, der på sin sædvanlige entusiastiske facon fortæller om sin passion for whisky.

En naturvejleder fra Stevns Naturcenter vil vise børnene hvordan man kan filetere en fladfisk og derefter grille den.

Hvis man skulle være blevet sulten af alle smagsprøverne kan man købe et let måltid fremstillet af lokale råvarer eller en kop kaffe eller te – både på selve markedet og i de lokale restauranter og cafeer.
De lokale kunstnere vil også være repræsenterede, de har i år udvidet deres aktiviteter med flere gallerier og arbejdende værksteder på havnen.

Desuden er Lystbådehavnen i år blevet ekstra hyggelig med borde, bænke, grill og udekøkken, plantekasser samt en legeplads.

”Smag på Stevns” afholdes af Stevns Fødevarenetværk i samarbejde med Stevns Turistforening.

Man kan læse mere på facebook.

Det foregår lørdag den 1. august fra klokken 10 til 16 på havnen i Rødvig.

Kommentarer