Store Heddinge

Støttekoncert gav 12.950 kroner til Café Stevnen

cafe_stevnen

Store Heddinge: Cafe Stevnen fik onsdag aften overrakt overskuddet fra den velbesøgte nytårs koncert i Store Heddinge kirke

Søndag den 12. januar klokken 16 inviterede Sankt Katharina Kirke og Rotary på Stevns til årets nytårskoncert, hvor overskuddet ubeskåret skulle gå til det sociale værested Café Stevnen i Algade.

I går aftes var Cafe Stevnen´s daglige leder indbudt til Rotary´s møde på Hotel Stevns, hvor medlemmer af Store Heddinge kirkes menighedsråd også var repræsenteret. Præsident for Rotary Jens Knudsen og formand for menighedsrådet Rie Sørensen overrakte Cafe Stevnen overskuddet på hele 12.950 kroner fra den velbesøgte koncert.

Læs også: Nytårskoncert = Støttekoncert for Café Stevnen

Café Stevnen sender en stor tak til Store Heddinge menighedsråd, Rotary og ikke mindst til alle der mødte op i kirken i søndags og dermed var med til at støtte Cafe Stevnen.

Kommentarer