Strædet – Køges nye handelsstrøg – holder åbningsfest

Det bliver et brag af en fest, når 40 butikker, caféer og restauranter slår dørene op til Køges nye shopping-gade.
Torsdag den 28. september klokken 9.45 holder Køges borgmester åbningstale for Strædet – Køges Nye Handelsstrøg. Det foregår på Stationstorvet.
Herefter byder butikkerne velkommen til Strædet med fire dage med masser af gode tilbud og et imponerende åbningsprogram, med koncerter af blandt andre Zididada og Johnny Deluxe.
95 procent af butikkerne er allerede lejet ud, og det nye handelsstrøg byder på mange nye brands, blandt andet tøjbutikkerne H&M, Vila, Gina Tricot og Jack & Jones.
Der er også fokus på kulturlivet og mad og drikke, blandt andet åbnede Nordisk Film Biografer Køge tilbage i maj, en drøm af en kino med hele seks biografsale af varierende størrelse. Desuden står spisestederne Burger Garage, Butchers Kebab og Bones klar til at modtage sultne gæster.
Strædet er placeret centralt i den gamle bymidte tæt på stationen. Der er desuden afsat hele 450 p-pladser til shopping-gaden.
Torsdag 28. september
- 9.45-11.00 Stort og gratis morgenbord
- 10.00-12.00 Kæmpe lykkehjul med gavekort
- 12.00-15.00 Kig ind i LEGO universet
- 15.00 og 16.00 Cirkus Big med gys, grin og gags
- 14.00-17.00 Kig forbi vores Cirkus Workshop
- 18.00 Zididada koncert
Fredag 29. september
- 12.00-15.00 Kig ind i LEGO universet
- 14.00-17.00 Kig forbi vores Cirkus Workshop
- 20.00 Johnny Deluxe koncert
Lørdag 30. september
- 11.00 og 13.00 Peter Nørgaard familieshow
- 12.00 GRY Grand Prix Show
- 13.00-16.00 Mød Tom & Jerry + Snurre Snup og Pip
Søndag 1. oktober
- 12.00 Ole Kibsgaard synger
- 13.00-16.00 Mød Tom & Jerry + Snurre Snup og Pip
Kommentarer