Strikke-workshop på Store Heddinge Bibliotek
Store Heddinge Bibliotek inviterer let øvede og øvede strikkere på workshop, hvor man kan lære at strikke ’Top Down’.
Mandag den 20. november fra klokken 18 til 21 kan man lære at strikke ’Top Down’ med Lene Randorff på Store Heddinge Bibliotek.
Lene vil gennemgå teknikken ved at strikke en bluse ’Top Down’ med sadelskulder. Der vil blive arbejdet ud fra en børnestørrelse, hvor der startes på teknikken, så du kommer godt på vej.
Lene er uddannet folkeskolelærer i håndarbejde og er indehaver af firmaet Lillestrik med salg af egne strikdesigns, strikkekit samt egne bøger.
Praktiske oplysninger.
- Billet koster 50 kroner og kan købes på alle tre biblioteker.
- Kurset henvender sig til let øvede og øvede strikkere.
- Du skal medbringe rundpind nr. 4 på 40 cm og 80 cm og garn, der passer til.
- Kurset foregår i bibliotekets frokoststue, og der vil blive serveret kaffe/the og kage undervejs.
Kommentarer