Strøby Egede får ingen omfartsvej i første omgang
Stevns Kommune: Natur- og Miljøklagenævnet har i går sendt deres afgørelse i sagen om omfartsvejen ved Strøby Egede til Stevns Kommune
Natur- og Miljøklagenævnet har
1) ophævet Stevns Kommunes VVM-tilladelse,
2) afvist dispensation fra naturbeskyttelsesloven og museumsloven samt
3) hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen
Frit oversat betyder det, at Stevns Kommune skal udarbejde en ny VVM-tilladelse for at kunne bygge omfartsvejen.
Når Klagenævnet ophæver kommunens VVM-tilladelse skyldes det, at nævnet ikke mener, at den gamle VVM-tilladelse fra 2005 kan danne grundlag for den nye VVM-tilladelse, Stevns Kommune gav i 2011, og at VVM-tilladelsen er i strid med habitatsbekendtgørelsens § 7.
Stevns Kommune vil nu, sammen med kommunens rådgivere, undersøge afgørelsen nærmere for at finde ud af, hvilke muligheder der er for at bygge omfartsvejen.
Kommentarer