Strøby Egede skifter postnummer til 4671 Strøby
Strøby Egede: Strøby Egede skifter postnummer fra 4600 Køge til 4671 Strøby per den 1. januar
PostDanmark har besluttet at omlægge de dansk postdistrikter, så de følger kommunegrænserne. Mange steder i landet skaber det nemlig forvirring at folk har andet postnummer end det der dækker den kommune de bor i. Således er der en hel del borgere i Nordsjælland, der bor i Birkerød Kommune, men har Hørsholms postnummer.
Det betyder at det fremover bliver meget mere enkelt at finde ud af hvilket postnummer en adresse i sommerhuskvarteret i Strøby Egede har, idet de alle får Strøby postnummeret 4671.
Også andre borgere i vores område skifter postnummer. Det gælder for eksempel de borgere i både Stevns og Faxe kommuner, der ifølge PostDanmark tilhører Tureby, der faktisk ligger i Køge Kommune og har postnummer 4682. De ramte borgere vil per 1. januar komme til at tilhøre det nærmeste postnummer i deres egen kommune.
De nye postdistrikter betyder at PostDanmark også skal omlægge deres brevdistribution. Derfor træder ændringerne først i kraft per den 1. januar 2015.
Kommentarer