Store Heddinge

Sundhedsministeren besøger Cafe Stevnen mandag morgen

pernille_rosenkrantz_theil_

Store Heddinge: Pernille Rosenkrantz-Theil har inviteret sundhedsminister Nick Hækkerup på besøg på Café Stevnen i Store Heddinge, for at stille skarpt på prioritering af psykiatrien.

Mandag den 8. juni fra klokken 9 til 10 har Pernille Rosenkrantz-Theil inviteret sundhedsminister Nick Hækkerup til at besøge det sociale værested: Café Stevnen i Store Heddinge. Pernille ønsker at stille skarpt på nogle af de emner, der glemmes i valgkampen: psykiske sygdomme og socialt udsatte. Pernille mener, at der er brug for langt større anerkendelse af at de psykiske lidelser må liges med de fysiske samt at der afsættes penge til psykiatrien til næste års satspuljeforhandlinger.

Program:

9.00 til 9.45:

  • Velkomst ved Niels Meisner
  • Kaffe med personalet, præsentationsrunde og introduktion til stedet
  • Rundvisning på Café Stevnen og møde med brugere

9.45 – 10:

  • Afrunding for Nick Hækkerup og Pernille Rosenkrantz-Theil i caféen

Deltagere:

  • Pernille Rosenkrantz-Theil, S-folketingskandidat Vordingborg
  • Jeannie Thorving Hansen, S-folketingskandidat Faxe
  • Mikael Smed, borgermesterkandidat S, Vordingborg
  • Palle Halskov, formand for Socialdemokraterne på Stevns
  • Kampagneleder Marie Borum

Baggrund:

KFUM’s sociale arbejde. Det sociale værested Café Stevnen på Algade 33C i Store Heddinge er en café, en genbrugsbutik, et være- og aktivitetssted for borgere på Stevns som åbnede 2012. 

Café Stevnen blev oprettet af en gruppe borgere i Stevns Kommune, som ønskede at etablere et sted, hvor der er mulighed for at skabe netværk, involvere sig aktivt eller bare få en kop kaffe og en sludder med andre mennesker uden at skulle forpligtige sig. Café Stevnen, der åbnede officielt 1.juni 2012 benyttes allerede af mange forskellige mennesker – og er blevet et sted, hvor der knyttes nye kontakter omkring forskellige aktiviteter af social og tværkulturel karakter.

Stedet drives dels af en styregruppe (bestående af frivillige, hvoraf en del er de oprindelige initiativtagere) og dels af en anden gruppe frivillige der varetager det daglige praktiske arbejde. Den daglige ansvarlige administrator hedder Line er ansat af KFUM’s sociale arbejde i Danmark.

Café Stevnen har til huse i et tidligere bageri/konditori og byder på mange muligheder: Stevnen har foreløbig oprettet en café, en genbrugsbutik, en håndarbejdsgruppe og råder endvidere over computere, poolbord og dartspil. Der er også foredrags-virksomhed og en filosofisk salon (sidste mandag i hver måned). Et billedværksted, et sy-værksted – og en sanggruppe er på vej.

Kommentarer