Store Heddinge

Sundhedsplatformen i Region Sjælland

Vi er ikke i mål med Sundhedsplatformen endnu, men vi er på vej. Der er udfordringer, som ikke er godt nok.

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Vejen til et effektivt system der fungerer, er gennem Sundhedsplatformen. En skrotning af Sundhedsplatformen nu og anskaffelse af et nyt system, vil tage årevis og det vil med stor sandsynlighed omfatte de samme startvanskeligheder.

Grundtanken med Sundhedsplatformen er bl.a. et IT-system, som sikrer ensartede behandlingsforløb og vil skabe mere lighed i sundhedsvæsenet. Ved klik på pcén iværksættes den fulde pakke af indsatser, der skal til f.eks.; bestilling af blodprøver og bookning af operationer til at få sikret den opfølgende behandling. Systemet samler patienternes oplysninger ét sted og erstatter 30 forskellige gamle IT-systemer. Patienterne bør derfor få en bedre oplevelse, når de ansatte ikke skal spørge patienterne igen og igen om de samme informationer.

Kritikken af systemet og usikkerheden skal tages alvorligt og et fejlbehæftet IT-system bliver ikke accepteret.
Når vi skal behandles i vores sundhedssystem, skal vi ikke være bekymrede for vores helbred.

Derfor bliver der dagligt arbejdet hårdt på at få Sundhedsplatformen til at virke optimalt til gavn for personale og patienter

Kommentarer