Hårlev

SuperBrugsen i Hårlev afholder oktoberfest

Hårlev: SuperBrugsen i Hårlev afholder oktoberfest, med fed musik, helstegt pattegris og fadøl,  i et stort telt.

Lørdag den 29. oktober fra klokken 17 til 20 inviterer SuperBrugsen i Hårlev til oktoberfest i et stort telt. Der tændes op i grillen, så der er helstegt pattegris med tilbehør. Dertil bydes der på masser af fadøl og fed musik, der passer til begivenheden. Er din bagdel sart overfor bænke, medbring da selv en pude.

Prisen for denne enestående oplevelse er 149 kroner.  I prisen er der pattegris, kartoffelsalat med mere samt et krus øl eller et glas vin.

Derefter koster en stor fadbamse på 50 centiliter 25 kroner eller et glas vin 15 kroner.

Der er maksimalt plads til 100 personer i teltet, så hurtig tilmelding anbefales.

Billetter kan købes i SuperBrugsens kiosk fra mandag den 17. oktober. Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 24. oktober 2016.

Kommentarer