SuperBrugsen Hårlev støtter tre lokale foreninger

Hårlev: Kunderne i SuperBrugsen i Hårlev har været med til at fordele penge til tre lokale projekter
Som led i et stort støtteprojekt i de danske brugser har SuperBrugsen iHårlev netop uddelt 10.000 kroner til tre lokale projekter. De udvalgte projekter var hver garanteret 1.000 kroner. Resten af pengene er blevet fordelt af butikkens kunder, der har fået en donationsmønt hver gang de har handlet. Den har de så puttet i den bøtte der repræsenterer det projekt de helst vil støtte.
Afstemningen, der har løbet siden august er nu afgjort. Hårlev Sportsunion fik i alt 4.290 kroner til hjælp til en ny klatrevæg i Hårlev Hallen. Store Tårnby Kirke og Forsamlingshus fik 3.860 kroner til køb af en hjertestarter. Og endelig fik KFUM Spejderne i Hårlev 1.850 kroner som tilskud til GPS’er til spejderne.
Kommentarer