Surrealistisk kunst udstilles hos Skovfogedstedet
Den verdenskendte lokale kunstner Henning Büllier udstiller hos det lille galleri Skovfogedstedet på Skovvejen.
Lørdag den 15. april og Påskedag, søndag den 16. april fra klokken 10 – 17 er der åbent hus på en exceptionel kunstudstilling med den verdenskendte lokale kunstner Henning Büllier hos det lille galleri Skovfogedstedet.
Henning Büllier er specielt kendt for en enorm detaljerigdom i hans fantastiske surrealistiske værker. Henning Büllier, der bor i Faxe Ladeplads, er medlem af Firenzekunstnerne og han repræsenterede Danmark på Biennalen i Italien i 2009. Han regnes i dag for en af Danmarks mest kendte surrealistiske kunstnere.
– Vi har den glæde at udstille både hans tegninger og oliemalerier, som vi kan præsentere til 20 procent under markedspris, og i udstillingsperioden giver vi 20 procent i kontantrabat ekstra, skriver Skovfogedstedet i invitationen.
I åbent hus weekenden sælges to malerier str. 100×80, malet i 2017. Markedsprisen er 40.000 kroner stykket, men prisen starter ved 18.000 kroner stykket. Og prisen sænkes med 1.000 kroner hver time. Hvor længe tør du vente?
Skovfogedstedet udstiller også cirka 150 malerier af gammel anerkendt kunst.
I åbent hus weekenden serveres der øl, vin og snacks frit til alle.
Udstillingen har åbent dagligt fra 10 – 17 alle dage i hele udstillingsperioden indtil den 1. juni.
Det lille galleri Skovfogedstedet – Rønnede Kunsthandels efterfølger – ligger på Skovvejen 24, 4660 Store Heddinge. Telefon nummeret er 6013 5525
Kommentarer