Sydbank har fået tilladelse til at købe Diba Bank
Store Heddinge: Sydbank har fået lov af myndighederne til at købe 100 % af aktierne i DiBa Bank
Mandag den 2. december godkendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at Sydbank køber 100 procent af aktierne i DIBA Bank i Næstved. Det skiver begge bankerne i går i en selskabsmeddelelse til Fondsbørsen.
Sydbank fremsatte den 11. november et købstilbud på 145 kroner per aktie, hvilket lå markant over aktieprisen på det tidspunkt. Tilbuddet svarer til en samlet pris på 478,5 millioner kroner.
Købstilbuddet var betinget af at de relevante konkurrenvemyndigheder godkendte handelen.
Læs også: Sydbank vil købe DiBa Bank
Købstilbuddet udløber torsdag den 19. december klokken 21, medmindre tilbudsperioden forlænges.
Bestyrelsen i DiBa opfordrer de omkring 20.000 aktionærer til at sige ja til tilbuddet.
Kommentarer