Klippinge

Sys Bjerre giver koncert hos Nørbys Grønsager

Klippinge: Nørbys Grønsager på Esagervej i Klippinge inviterer til Økologisk Høstmarked og bålkoncert med Sys Bjerre.

I weekenden den 3. og 4. september står over 80 økologiske landmænd over hele landet klar til at byde velkommen til Økologisk Høstmarked.

En af de økologiske gårde, der afholder Økologisk Høstmarked er Nørbys Grøntsager på Esagervej i Klippinge. De har åbent bøde lørdag og søndag mellem klokken 10 og 15.

De har allieret sig med stevnsboen Sys Bjerre, der er en flittig bruger af gårdbutikken og giver en gratis bålkoncert lørdag mellem klokken 11 og 12.

Desuden vil Kokken Jens – livsnyder og bonderøv – tilberede tapastallerkener med råvarer fra gården.

Hos Nørbys dyrkes der op til 50 forskellige grøntsager og frugter. Størstedelen sælges gennem gårdens velassorterede gårdbutik.

Til årets høstmarked er der andre lokale udstillere og den velassorterede gårdbutik har åben. Der er skattejagt på markerne, man kan man se markerne til fods eller fra vognen, der kører ud på marken. Tage med på ride- eller hestevognstur. Hilse på og fodre de 250 høns. Opleve hvordan bierne laver honning, hoppe i halmen, bage snobrød, grille majs, kværne sit eget mel, se den store maskinpark og sidde i en traktor.

I caféen kan der købes varme majs, salater, friskbagt brød med pålæg, kage samt kaffe, te og økologiske sodavand og saft.

Man kan læse om hvilke gårde der har åbent og hvornår på hostmarked.dk.

Kommentarer