Søndag den 30. marts i år er det slut, og lige nu arbejdes der på at få solgt de sidste rester af varelageret – med 40 procents rabat på stort set alle* varer i butikken.

*Dagli’Brugsen gør opmærksom på, at rabatterne ikke gælder tobak, cigaretter, håndkøbsmedicin, tips & lotto, frimærker, ugeblade, aviser, gavekort, modermælkserstatning, mobil taletid- og tilbehør, samt ferskvarer: kød, mælk, grønsager, brød og pålæg.

Det er utroligt vemodigt, for det er som om, der aldrig har været en tid uden Brugs i Hellested. Og det har der heller ikke, for i år ville den være fyldt 130 år, så ingen kan huske et ”før” Brugsen. Den har ligget der siden 1895, med tiden fået flere kvadratmeter, nyt inventar, flere varer fra fjerne lande, og benzintanken er lukket for længst.

Uddelere er kommet og gået, og en enkelt af dem, Karin Hansen, har tilbragt hele sit voksne liv med at sætte varer frem, ekspedere, give gode råd om brun sovs og syltning, hentet timian derhjemme, når det ikke var i butikken og hjulpet med at binde snørebånd, skrive lykønskningskort og oplære endnu en ungarbejder i at passe kassen. Og alle de andre tusinde gøremål, som har været alle borgere til ubetalelig glæde og gavn.

Brugs-historien er samfundshistorie

Nu er det så slut, og en meget vigtig epoke er slut. Det er en tid med FDB og andelstanke: ikke høveder men hoveder, som man sagde, da det blev den enkeltes stemme, der talte og ikke, hvor mange kreaturer, man havde i stalden. Hvor en arbejdsmand havde lige så meget at sige som en proprietær. Det er en tid, hvor købmanden ved disken, der målte af og vejede og pakkede ind, blev til selvbetjening, masseindkøb, dividende og efterhånden point og scan&betal. Omhuen for en Brugs i små lokalområder er forduftet i stor-koncernens mange aktiviteter, der kostede milliarder. Og dem måtte små butikker bidrage til.

Dagli’ Brugsen har ellers stået hele distancen. Selvom de store SuperBrugser tårnede sig op lige i nærheden, selvom flere pendlede og efterhånden gik over til køb på nettet, så blev den ved med at være Dejli’Brugsen for især de lokale. År efter år vandt den prisen som den mest populære Dagli’Brugs i landet, og mange gik IKKE over åen for at spare en krone på en liter mælk.

Det er der en grund til. Hvor skulle byen ellers have et fast maskinrum, et mødested, en altid åben butik, et sidste-panik-indkøb til festen, fællesspisningen eller aftensmaden? Hvor skulle børn ellers have de første erfaringer med en arbejdsplads? Hvor var det ellers muligt at møde tilflytterne, købe billetter til koncerten og høstfesten og få kredit, når pungen var glemt?

Men det er slut. D. 25. februar vedtog en enig generalforsamling, at der er ingen fremtid i COOP. De ansatte har slidt og slæbt sammen med frivillige for at få det til at blive ved, men det har ikke været nok. Ikke nok trofaste har støttet, og fællesudgifterne til COOP er blevet for store. Punktum.

Håb for fremtiden!

Det lysner forhåbentlig i øst, for mange frivillige kræfter arbejde lige nu på at få stablet en ny butik på benene sammen med dagligvarekoncernen Dagrofa og et ungt købmandspar. Der samles penge ind til at købe bygningerne, som så skal udlejes til Min Købmand, samtidig med at der forhandles med COOP om vilkårene for lukningen. Det tegner godt, så alle håber på en helt ny og frisk butik i Hellested inden sommer.