Store Heddinge

Tag med på verdensarvsture hele sommeren

Vil du gerne vide mere om hvorfor Stevns Klint er endt på UNESCOs verdensarvsliste? – Og hvor det egentlig er man kan finde det der Fiskeler, som alle taler om?

Hver dag, hele sommeren, giver Østsjællands Museum dig og dine gæster chancen for at høre hele historien om et 66 millioner år gammelt drama, som man kan finde sporene af blandt Stevns Klints lag af kridt, kalk og flint.

Turene finder sted hver dag i perioden 25. juni – 26. august.
Der er to daglige ture – første tur kl. 11 og anden tur kl. 13. Hver tur varer omkring 1,5 time.

Pris: Voksne 40,- børn (6-17) 20,- små børn (0-5) gratis.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd – man skal blot møde op ved flagstangen foran Højerup Gl. Kirke. Husk at medbringe kontanter eller mobilepay.

Kommentarer