Store Heddinge

Teadrops.dk kan nu fejre 4 års fødselsdag i Højerup


Højrerup: Lørdag den 29. september kunne Teadrops.dk, som ligger i Højerup, fejre sin 4 års fødselsdag som økologisk te butik på Internettet.

Bag Teadrops.dk står Rikke M. Hansen. Rikke har haft en interessant vej mod at blive te producent. Hun er fra Køge og har boet på Nørrebro, på Filippinerne samt Kina. Hun er uddannet Cand. Merc. i økonomisk markedsføring på Handels Højskolen.

Rikke har arbejdet som trainee for Carlsberg, og blev udstationeret i Hong Kong. I Kina bruger man ikke kun teen som en drik, men også som medicin. Rikke besøgte mange te butikker og blev mere og mere fascineret af te. Tilbage i Danmark blev hun fastansat i Carlsberg og var her med til at udvikle nye øltyper. Det har været med til at udvikle evnen til at forstå og smage samt at sammensætte forskellige krydderier med mere for at opnå en ønsket smag.

Idéen om at starte sin egen te butik, går langt tilbage, te har altid været en del af Rikkes liv, helt tilbage fra barndommen i Køge. Efter sin tur i Kina, blev lysten så stor, så der blev lagt en forretningsplan for en Internet butik, samt udarbejdet et koncept og design.

Rikke drog til Kina igen i november 2007, hvor hun var på et intensivt kursus hos Mr. Ed, som lærte hende det ædle erhverv at lave og forstå te. De brugte 3-4 dage på at besøge te plantager, te huse, te bønder og fik smagt på meget te.

– Det var en fantastisk oplevelse. Om morgen så man ud over de disede bjerge og te plantager. Selve byen duftede af te, fortæller Rikke til Stenvs.nu og fortsætter:

– Hjemme i Danmark, fandt jeg et lokale i Herlev. Det var her min butik startede. Siden er jeg og virksomheden flyttet til Højerup. Jeg importerer og blander selv min te, og jeg bruger ikke essenser kun naturlige krydderier.

Rikke har læst meget litteratur for at finde inspiration til den te hun sælger. Hun har valgt at sælge økologisk te, fordi hun mener, at miljøet er vigtigt for fremtiden og vores sundhed.

– For mig er te lig med hygge, det er duften, smagen, det visuelle og det at sidde og mærke varmen fra koppen. Sidde og lade roen falde over én og sætte tempoet ned, siger Rikke M. Hansen.

Foruden at Rikke sælger økologisk te og tilbehør. Kan man også få Rikke hjem hos sig og lave tesmagning, en populær ting til en tøseaften eller en poltarben hvor bruden er gravid.

Læs mere om Teadrops.dk’s  på virksomhedens hjemmeside, læs om produkter og hvad Rikke ellers kan byde på.

Kommentarer