Team Rynkeby besøger Store Heddinge lørdag
Store Heddinge: Velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby besøger Store Heddinge lørdag.
Lørdag den 18. april får Store Heddinge besøg af Team Rynkeby, der vil gøre et holdt ved Tinghuset på Nytorv. Her kan man høre mere om årets cykeltur til Paris, der skal køres på 7 etaper i dagene fra den 3. juli til og med den 10. juli, hvor alle 32 hold ankommer til Paris.
Team Rynkeby besøger Store Heddinge igen til ”Energiens Dag” lørdag den 9. maj.
Store Heddinge har meldt sig som indsamlingsby til fordel for Team Rynkeby. I flere af byens butikker kan man frem til tur-starten den 3. juli finde indsamlingsbøsser, hvor man kan støtte det gode formal.
Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.
I år vil der udover 17 danske hold også være otte hold fra Sverige, tre hold fra Norge, tre hold fra Finland samt et hold fra Færøerne.
Alle indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfonden
Man kan læse mere på www.team-rynkeby.dk
Kommentarer