Temadag om Internettet hos Ældresagen
Store Heddinge: Ældresagen inviterer til temadag om Internet, fibernet og det digitale samfund
Fredag den 25. oktober inviterer Ældresagen til temadag om det digitale samfund.
Martin Ladefoged fra SEAS-NVE vil blandt andet fortælle om hvorfor adgangen til internet er blevet et nødvendigt omdrejningspunkt i danskernes hverdag. På temadagen kan man også høre mere om nogle af alle de svære begreber så som digital selvbetjening og telemedicin, men også hvorfor fibernet adskiller sig fra andre teknologier.
Der bliver mulighed at stille spørgsmål, og få en debat om Internettet og dets mange muligheder.
Netcaféen er i øvrigt tilsluttet SEASNVE´s fibernet, så caféens brugere er vant til den stabile høje hastighed.
Der er temadag i Ældresagens Netcafé, den sidste fredag i hver måned fra klokken 9 til 12.
Alle interesserede er velkomne.
Temadagen foregår fredag den 25. oktober fra klokken 9 til 12 i Ældresagens Netcafé på Egestræde 14 i Store Heddinge.
Kommentarer