Tidlig julegave til Stevns Kommune
Stevns Kommune: Stevns Kommune og Realdania har planer om at bygge en helt speciel trappe fra fyret ned til stranden.
I 2012 udpegede Realdania ti steder i Danmark, som var så særlige, at fonden ville donere økonomiske midler til at gøre noget ekstraordinært for at fremhæve det unikke ved stederne.
Stevns Fyrcenter var et af var blandt de ti steder, og siden har Stevns Kommune og Realdania været i dialog om, hvilke tiltag der kan sættes i gang for at løfte området. Valget er blandt andet faldet på en helt speciel trappe fra fyret ned til stranden.
Nu går et projekt i gang, og i løbet af 2016 bliver det endeligt afklaret om trappen og de andre dele i projektet kan realiseres.
– Det er et utrolig spændende projekt, Realdania har præsenteret for os, og jeg er overbevist om, at hele området omkring Stevns Fyrcenter nu bliver endnu mere interessant at besøge både for vores egne borgere i Stevns Kommune og for turister udefra, udtaler borgmester Mogens Haugaard Nielsen og understreger:
Den nye trappe skal ikke ses som en konkurrent til trappen i Højerup og et eventuelt kommende besøgscenter i Boesdal Kalkbrud. Trappen og hele området ved Stevns Fyrcenter er blot en ud af mange perler på en snor, som i fællesskab indgår i fortællingen om verdensarven og Stevns Klint.
Realdanias arkitekter skal nu i gang med at finpudse projektet, herunder trappen. Det vides derfor endnu ikke om trappen eller de andre tiltag i projektet kanrealiseres. Det vil først blive afgjort i løbet af 2016.
– For at sikre, at et eventuelt projekt i 2016 ikke bliver unødigt forsinket, har Stevns Kommune allerede nu søgt om dispensation for Strandbeskyttelseslinjen. Vi er glade for, at Naturstyrelsen har givet den fornødne dispensation og afventer med stor spænding det videre forløb i projektet, slutter Mogens Haugaard Nielsen.
Kommentarer