Tidligere psykiatriske patienter skal kunne erklæres raske
Antallet af voksne med psykiske lidelser er steget med 22% de sidste fem år.
På Sjælland og Lolland Falster har mere end 5% af befolkningen i hovedparten af kommuner en diagnose, viser en analyse som KL har fået lavet.
Men vi skal gøre op med myterne om psykiske lidelser som noget kronisk Derfor skal man også have mulighed for at blive erklæret rask, hvis man er symptomfri og har været det i en periode, og ikke længere har større risiko for at få problemerne end andre,
Det mener SF, der har fremsat et forslag til en folketingsbeslutning, som skal førstebehandles på torsdag.
– Hvis man er symptomfri, skal man også kunne blive erklæret rask. Det kan ikke være rimeligt, at man bliver afskåret fra nogle muligheder, fordi man har haft en diagnose, der er ikke længere er symptomer på, siger Jacob Mark, SFs gruppeformand.
Med en psykiatrisk diagnose i bagagen kan man have sværere ved at få et job, tage et kørekort, tegne forsikringer eller adoptere. Især angst, depression og bipolare lidelser fylder, og antallet er på landsplan.
– Man kan godt komme sig over en psykisk sygdom, og derfor bør folk også kunne raskmeldes så de kan komme videre med deres liv, siger Jacob Mark, Gruppeformand for SF.
Kommentarer