Tidsstraf kostede generel sejr for rallyteam

Klippinge: Tidstraf rykkede Skovstedets Rallyteam fra en generel sejr i weekendens minirally i Slagelse, ned på en 3.plads
Skovstedets Rallyteam, Jesper Troels-Smith, Klippinge, og Michele Danielsen, Nykøbing Falster, deltog lørdag den 7. september i Slagelse Auto Sports minirally.
Desværre stoppede en knækket trækaksel parrets deltagelse på prøve 8 ved sidste weekends afdeling af DM på Lolland, 30. og 31. august
Læs også: Lokal rallykører er klar til Sydhavsrally
Men Skovstedets Rallyteam besluttede sig hurtigt for at få repareret bilen for derved at kunne deltage i jubilæumsløbet i Slagelse. Og bilen stod igen klar i lørdags. Målsætningen var som sidst – at gennemføre og indhente vigtig erfaring med noter og tempo.
Løbet bestod af 3 prøver der blev kørt 2 gange, total set 33 km – et lille godt og kompakt løb som passede perfekt til teamets Renault Clio.
Efter første gennemkørsel var niveauet sat i den store klasse hvor parret deltog.
– Fornemmelsen er, at vi er godt med, bilen kører som en drøm og noterne passer perfekt – det er små snoede prøver hvor vi kan følge med i toppen, og der bliver kørt til grænserne, udtaler Jesper Troels–Smith da de når ind til servicepausen.
Anden gennemkørsel stod på en gentagelse af de tre første prøver og derefter i mål.
Jesper fortæller på mål linjen:
– Det er en utrolig skøn fornemmelse at komme i mål, efter gentagne løb hvor vi er udgået, så uanset resultatet så er målsætningen nået, og det er vi mere end tilfredse med. Vi har ligeledes fået endnu mere erfaring med tempoet i bilen og noterne, og vi kunne mærke vi var skarpe fra begyndelsen af – det har helt sikkert noget at gøre med vores deltagelse i DM forrige weekend.
Resultaterne kommer op og det viser sig at teamet blander sig helt i toppen, hurtigst på prøverne, men også en anelse hurtig på ruten
– Da jeg ser på resultat listen, at vi har fået en tidstraf på 10 sekunder efter første gennemkørsel, undrer jeg mig selvfølgelig og undersøger sagen. Det viser sig så, at vi er klokket et minut for tidligt ind i en kontrolzone og det giver desværre en tidstraf på de 10 sekunder ” fortæller Michele Danielsen der fortsætter
– Det er en fejl jeg står inde for.
Hvad teamet så måtte sande var, at den tidstraf rykkede dem fra en ellers generel sejr i løbet, ned på en 3.plads.
– Det er selvfølgelig rigtig bittert at den straf koster os en plads som nr. 1 i hele løbet – men uanset hvordan man vender det så var vi hurtige i dag og det er det vi vil se tilbage på og så må Jesper ellers gerne få håneretten lidt endnu” storsmiler Michele Danielsen.
Afslutningsvis er teamet mere end tilfreds med dagens løb
– Vi fik den sejr vi har haft så hårdt brug for, udtaler Jesper Troels–Smith.
Kommentarer