Hårlev

Tillykke til DF med en historisk asocial finanslov!

debat_stevns_tipDebat: Endnu engang ser vi at der er milevidt fra løfterne før valget, til realpolitikken efter valget.

Indsendt af Sejer Folke. Kontaktperson for Enhedslisten Stevns.

Valget betød et kæmpe nederlag til partiet Venstre, som dog alligevel (med hjælp fra vennerne i DF,) satte sig mageligt tilrette i ministerbilerne.

Samtidig gav det et klart flertal til partier som sagde nej til nedskæringer på velfærden. Direkte sagde f.eks. Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti ikke ville være med til at beskære kontanthjælpen eller indføre kontanthjælpsloft.

Nu er valget overstået – taburetterne er på plads – så nu er det tid til at glemme alle løfter til vælgerne. Fattigdommen skal øges, afgiften på de allerstørste biler skal sættes ned, og væk er løfterne om en stigning på 0,8% til vedligeholdelse af velfærdsstatens kærneydelser.

Hvad siger I lokale DFere til dette?

 

Kommentarer