Tim Warner om ‘Handelsbyens store nedtur’
Som en del af jer sikkert ved, har vi været lidt i medierne i weekenden. (Faktisk gik det meste af lørdagen med at tale med journalister)
Indsendt af Tim Warner. Formand for Store Heddinge Handelsstandsforening.
Jeg har samlet de forskellige indslag her, så alle har mulighed for at læse og se hvad der er sagt og skrevet.
Politikken var som måske bekendt de første til at henvende sig fordi ”Institut for Centerplanlægning” har udgivet en ny rapport der viser at mange nuværende handelsbyer snart vil være fortid, herunder også Store Heddinge. På baggrund af artiklen i Politikken, har alle andre henvendt sig, måske også fordi emnet også har været i TV2 News – dog uden af Store Heddinge har været direkte nævnt.
Jeg har gået til samtlige interviews med samme indstilling, nemlig at vi er naturligvis også ramt at udviklingen, men for at kunne ”handle” på udviklingen, er vi nød til først at se den i øjnene – og JA Store Heddinge lider også af butiksdød, det er ingen nyhed, men vi er bevidste om udviklingen og har en plan – og vi er her stadig!
Jeg har sagt det samme til alle medier der har henvendt sig, og de har selvfølgelig alle deres egen mere eller mindre negative vinkel på historien. Desværre er det også bare sådan at negative overskrifter sælger nyheder, ikke de positive. Derfor vil i også se at hvert medie har lidt forskelligt syn på sagen, nogle mere positiv end andre.
Det vigtige i hele sagen er ikke, at butikkerne lukker – det er hvad skal vi gøre ved det? Eller hvad gør vi så? Og det er her jeg mener at vi i Store Heddinge har nogle helt væsentlige fordele hvis vi sammenligner os med fx Faxe, Stege, Maribo osv.
Vi kan ikke bare åbne 5-10 nye butikker, og så er alt godt igen – det vil i øvrigt heller ikke hjælpe ret meget, da det ikke vil ændre vores handels og levemønster. At butikkerne lukker er en konsekvens af flere forskellige faktorer der spiller ind på samme tid. Bl.a.:
Nethandlen har den største effekt, men har ikke skylden alene.
Vores levemønster har ændret sig markant, og vi kører i dag meget længere for at passe vores arbejde, end vi gjorde for bare 10år siden. Det betyder også, at vi er tilstede i vores lokalområde i færre timer i døgnet end vi var for 10 år siden – ergo har vi færre timer til at gøre de samme ting i.
Bankerne er ikke risikovillige i bla. vores postnummer, det stiller meget højere krav til folks egen økonomi, hvis man vil åbne forretning.
Jeg mener Store Heddinge har nogle helt unikke muligheder i:
Stevns klint og det brand UNESCO er, vi skal ”bare” have turisterne ind til Store Heddinge – det betyder også at vi skal give dem en årsag til at komme hertil, for de kommer ikke bare fordi vores forretninger har åbent til kl. 13.00. Turisterne vil Opleve, Spise og Shoppe – og faktisk i nævnte rækkefølge – Derfor arbejder vi på en skulpturpark med en spændende legeplads – for at give turisterne/kunderne noget mere at komme til Store Heddinge for, og det vil have en positiv effekt på handlen i byen.
Store Heddinge (Stevns) ligger lige uden for Køge (hvor det boomer), og ikke ret langt fra Næstved og KUN 50 min. fra København. Vi bliver af TV2 Lorry anset som tilhørende til Region Hovedstaden men vi har nogle huspriser der er MEGET langt fra dem man ser bare i Køge. Vi er i befolkningstilvækst i kommunen. Vi har den dejligste natur og hele kultur og natur delen kunne man sige meget mere om.
Er Kop& Kande og Blomsterpigen de sidste butikker til at lukke i Store Heddinge? Nej. Men hvor der er noget der lukker, kan noget andet åbne. Vi kan nu sige velkommen til Nordahl&Friis i de gamle Shell lokaler, og flere nye forretninger er på vej. Heldigvis har vi også en lokalplan der dikterer at butikslokaler skal forblive butikslokaler, så vi ser ikke en bymidte forvandlet til lejligheder lige med det samme.
Vi ved, at sammenhold og udvikling er nogle af nøgleordene for at drive forretning i Store Heddinge, og at den type forretninger vi har i byen i dag måske ikke er den type forretninger vi kommer til at se i morgen. Det er ikke nemt, men vi giver ikke op!
Vi kæmper videre (og overgiver os aldrig)
TV2 Lorry: https://www.tv2lorry.dk/artikel/butiksdoed-lurer-her-forsvinder-handelsbyer-i-din-landsdel
TV2 Øst: https://www.tveast.dk/artikel/disse-handelsbyer-vil-forsvinde
Kommentarer