Lyderslev

Tine vil lukke julefreden ind på onsdag

tine_karlshoej

Gevnø/Lyderslev: Der er julekoncert med Tine Karlshøj-Andersen i Stevns valgmenighedskirke på onsdag

Onsdag den 18. december kan man opleve julens smukkeste melodier for fløjte og klaver i Stevns Valgmenighedskirke. Tine Karlshøj-Andersen, der er opvokset på Stevns, startede med at spille tværfløjte som 12 årig på Stevns musikskole. Tine arbejder som freelance orkestermusiker og har assisteret og været kontraktansat i Århus symfoniorkester og Malmö operaorkester og sønder-jyllands symfoniorkester. På onsdag ledsages hun af Andreas Flensted-Jensen på klaver.

Hun har sammensat et program af stemningsfulde klassiske værker for fløjte og klaver, kendte julemelodier, julens salmer og sange, fællessang og eventyr.

Den stemningsfulde julekoncert er arrangeret af Tine Karlshøj-Andersen i samarbejde mellem Stevns kunstforening, Stevns Højskoleforening og Stevns Valgmenighed.

Alle er velkomne. Entre 85 kroner per person.

Koncerten “Luk julefreden ind” spilles onsdag den 18. december klokken 19.00 i Stevns valgmenighedskirke, Vandrigsvej 20, Gevnø.

Kommentarer