Store Heddinge

To åbne haver i Store Heddinge fredag aften

Store Heddinge: I samarbejde med Haveselskabet Faxe-Stevns Kreds inviterer to haveejere i Store Heddinge til Åben have fredag.

Fredag den 8. juli fra klokken 18 til 20:30 kan interesserede komme på havevandring i to lokale haver i Store Heddinge.

Den første have ligger på adressen Møllegade 1 A. Haven beskrives som en det man kalder en plantesamler have, men alt er sat sammen så det danner en smuk helhed, både med hensyn til planter og farver, Der er surbundsbed med mange forskellige sjældne planter, roser, slyngplanter, alpin bede og mange forskellige stauder samt en udestue med pelargonier.

Den anden have ligger på Vesterbro 2. Det er en hyggelig have med et stort plantevalg. Der er en dejlig indgang med blomstrende krukker og mange roser, stier snor sig gennem haven og giver nye indtryk hele tiden. Der er også afprøvet forskelligt bunddække, og det er lykkes rigtigt godt.

Der opkræves 20 kroner for medlemmer af Haveselskabet og 40 kroner for ikke medlemmer.

Kommentarer