Store Heddinge

To brødre og en fætter anklages for røverierne

Retten_Naestved_01

Store Heddinge: To brødre og deres fætter er blandt de anklagede i sagen om de grove supermarkedsrøverier sidste år

Fredag blev anklageskriftet i straffesagen om de ni grove røverier mod mindre supermarkeder rundt om i vores område og på Møn, frigivet.

Den ene bror er anklaget for at tage sig af de stjålne penge samt for at passe de andre røveres mobiltelefoner, når de var ude på togt. Hans 28-årige bror er anklaget for at have deltaget i alle ni røverier.

De to brødres fætter på 22 år er anklaget for at have deltaget i fire af røverierne.

Ifølge anklageskriftet blev de ansatte truet med et ladt oversavet jagtgevær otte af sagerne og et af stederne blev en butikschef også slået i ansigtet. Det skriver Ritzau.

Læs også: Nu er otte fængslet for supermarkedsrøverierne

Haglgeværet blev ifølge politiet fundet nedgravet på en foldboldbane nær Haslev, efter at sagen var blevet omtalt i et tv-program i oktober måned. Det hævdes at det blev gravet ned af den ene af brødrene. Det skriver Ritzau.

De tiltalte, der nægter sig skyldige, står alle til fængsel i fire år eller mere, hvis de findes skyldige, ifølge anklageren hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Røverierne blev begået i perioden fra 3. august til 2. oktober mod supermarkeder i Faxe Ladeplads, Karise, Ørslev, Terslev, Klippinge, Store Heddinge, Lellinge, Rønnede og Lendemarke ved Stege.

Sagen, der skal for et nævningeting, starter i midten af september ved Retten i Næstved.

Kommentarer