Store Heddinge

To drenge forbrændt ved gasulykke i Store Heddinge

To drenge på 14 og 15 år fik forbrændinger i hovedet, på hænder og arme, da de sad og sniffede lightergas i Store Heddinge.

Torsdag den 14. september klokken 19.20 sad to drenge på 14 og 15 år fra Rødvig i et skur og sniffede lightergas på Rådhuspladsen i Store Heddinge.

På et tidspunkt tændte de ild med lighteren, og det førte til, at det gasfyldte skur gav drengene 1. og 2. grads forbrændinger i hovedet, på hænder og arme. Begge blev i ambulancer bragt til fornøden behandling på skadestuen i Køge.

Politiet betragter overordnet set hændelsen som en ulykke, men ud fra perspektivet om, at snifning af lightergas generelt er sundhedsskadeligt, udfærdiger politiet en socialrapport med henblik på underretning af både de sociale myndigheder og drengenes forældre, så de i fællesskab kan sætte ind mod et eventuelt begyndende misbrug.

Kommentarer