Store Heddinge

To fra Store Heddinge afsløret som butikstyve i Køge

butikstyveri

Store Heddinge: To personer fra Store Heddinge blev i går afsløret som butikstyve i området ved Nørregade/Jernbanegade i Køge

Torsdag den 2. januar klokken 16:43 fik politiet en henvendelse fra personalet i en tøjbutik i Nørregade i Køge om, at en mand og en kvinde havde været inde i butikken for at ville bytte en vare, som stadig havde tyverisikringen påsat. Tøjet blev ikke byttet, hvorefter manden og kvinden forlod stedet. Senere konstaterede personalet, at tøjet faktisk var blevet stjålet fra gadeudstillingen, hvorfor politiet blev tilkaldt for at lede efter tyvene.

Kort traf politiet en 32-årig kvinde og en 45-årig mand begge fra Store Heddinge, som blev identificeret som tyvene, idet personale havde fulgt efter dem diskret.

De blev begge anholdt, og ved visitationen af kvinden fandt politiet poser med stjålet tøj til en samlet værdi på cirka 2.700 kroner fra i alt fire tøjbutikker i Nørregade og Jernbanegade.

Politiet sigtede begge anholdte for at havde stjålet varerne, og begge blev løsladt efter afhøring til sagerne. De kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Kommentarer