To gange dieseltyveri på få dage
Store Heddinge: Et firma på Kronhøjvej i Store Heddinge har to gange på få dage fået stjålet store mængder dieselolie fra deres entreprenørmaskiner
Mellem fredag den 9. november klokken 15 og lørdag den 10:00 har ukendte gerningsmænd stjålet i alt cirka 800 liter dieselolie fra fire gravemaskiner og to dumpere. Lågene til tankene er blevet brækket af, hvorefter dieselolien er blevet suget op.
Mellem mandag den 12. november klokken 16:00 og tirsdag morgen klokken 05:30 er der igen blevet stjålet dieselolie, denne gang i alt cirka 500 liter fra fire gravemaskiner. Fremgangsmåden er den samme.
Kommentarer