To indbrud på Engvangsvej i weekenden
Strøby Egede: Der har været to indbrud på Engvangsvej mellem fredag eftermiddag og lørdag morgen
Mellem fredag den 7. juni klokken 17:30 og lørdag morgen klokken 8 har der været indbrud i et hus på Engvangsvej i Strøby Egede. Der er opbrudt et vindue til badeværelset. De ukendte gerningsmænd har færdedes nænsomt i hele huset ifølge politirapporten. Der er stjålet smykker og sølvtøj. Huset er forladt igen via en terrassedør.
Der har næsten samtidigt været indbrud i et andet hus på Engvangsvej, nemlig mellem fredag klokken 23 og lørdag morgen klokken 7. Det er endnu ikke gjort op hvad der er blevet stjålet.
Kommentarer