Klippinge

To indbrudstyve blev anholdt onsdag

Klippinge: To mænd på 24 og 25 år fra Køge blev i går anholdt og sigtet for to indbrud på Stevns i går

Onsdag den 19. december klokken 11:26 fik politiet en henvendelse fra en 57-årig mand, der netop havde overrasket to indbrudstyve, der med hjulspin var kørt fra hans ejendom,  i en sølvgrå Ford Mondeo.

Den 57-årige mand, der bor i en landejendom på Varpelevvej, havde været hjemmefra i blot 15 minutter og da han kom retur til sin bopæl, kom to fremmede mænd løbende ud ad terrassedøren.

Læs også: To unge mænd forstyrret under indbrud

Den 57-årige mand kunne give politiet et signalement af de to mænd samt oplyse flugtbilens nummerplade.

Det viste sig, at de var kommet ind ved at knuse en rude og havde indenfor gjort klar til at stjæle bl.a. bestik og en computer.

Politiet kørte til området med flere patruljer for at lede efter tyvene og deres bil.

Anmelderens oplysninger om bilens nummerplade bevirkede, at politiet kunne standse bilen på Karlemosevej, Køge og anholde de to mænd på 24 og 25 år fra Køge for indbruddet, idet deres signalement passede på de flygtende tyve på Varpelevvej.

Ved ransagning af de anholdtes bil fandt politiet blandt andet et TV, håndværktøj og smykker.

Nogle af effekterne kunne spores til et senere anmeldt indbrud i villa på Engvangsvej, Strøby Egede, hvor et vindue var blevet opbrudt i tidsrummet kl. 0915-1715.

Læs også: Indbrud på Engvangsvej i Strøby Egede onsdag

De to anholdte blev afhørt til indbruddene, og torsdag vil politiets jurister afgøre, om nogen af de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kommentarer