To kinesere anholdt for ulovligt arbejde i går
Store Heddinge: To kinesiske kvinder på 33 år blev i går anholdt i Store Heddinge for at arbejde ulovligt på en restauration
Onsdag den 22. maj klokken 16:10 assisterede politiets udlændingeafdeling SKAT i forbindelse med SKATs Fair-play-kontrol af en restauration i St. Heddinge.
Ved kontrollen traf politiet og SKAT to kinesiske kvinder på 33 år i arbejde på restaurationen. Begge kvinder blev anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, fordi de ikke havde nogen arbejdstilladelse i Danmark.
Efter afgørelse af deres sager, løslod politiet kvinderne, således at de straks kunne rejse retur til Italien, hvor de havde opholdstilladelse.
Kommentarer