To politikere bytter udvalgspladser
Stevns Kommune: Venstre har ønsket at omkonstituere sin gruppe, og det sker efter alt at dømme på torsdag, når Kommunalbestyrelsen skal tage ønsket til efterretning.
Kommunalbestyrelsesmedlem Inge Milbrat (V) har længe ønsket at få en plads i Social- og Sunhedsudvalget (SSU), og det ønske ser nu ud til at blive opfyldt torsdag den 13. oktober, skriver Dagbladet Stevns.
I indstillingen skal Inge Milbrat bytte plads med John Dalsgaard Jensen, som siden valget har siddet i SSU, men som nu skal overtage Inge Milbrats plads i Plan- og Teknikudvalget. Indstillingen skal behandles som første punkt på den åbne dagsorden.
Inge Milbrat har længe været ærlig omkring, at hun ikke ønskede at sidde i Plan- og Teknikudvalget, da hun føler sig bedre hjemme i SSU, da hun interesserer sig mest for ældre- og plejesektoren.
I maj havde Inge Milbrat også kurs mod SSU, da borgmesteren havde omkonstitueringen på Kommunalbestyrelsens dagsorden, men planen blev opgivet og trukket tilbage.
Kommentarer