To udenlandske butikstyve – Strøby Bygade, Strøby
Mandag Kl. 18.10 meddelte personalet i supermarkedet Dagli’ Brugsen, at to udenlandske butikstyve var tilbageholdt på Stølgårdsvej efter tyveri af diverse spiritus.
Politiet fik kontakt til to mandlige asylansøgere på 29 og 34 år fra Hviderusland, hvor den 29-årige havde stjålet fem flasker rom og en flaske whiskey til en værdi af 525 kr.
De havde været inde i supermarkedet sammen og havde ved kassen hver især betalt for en øl. Den 29-årige havde gemt spiritussen i en rygsæk og undløb, da han blev antastet efter kassen. Den 29-årige blev anholdt og sigtet for tyveri.
Sagen blev afgjort straks med en bøde, hvorefter han blev løsladt. Den 34-årige blev ikke sigtet for noget i anledning af den andens butikstyveri.
Kommentarer