Tørfisk spiller på Hårlev Kro til april

Hårlev: Hårlev Kro inviterer til Dinner-dance og koncert med de vestjyske spillemænd den 18. april
Lørdag den 18. april kommer gruppen Tørfisk til Hårlev Kro og giver en times koncert.
Arrangementet starter med en tre-retters menu. Under middagen vil Pingholms Disciple spille »dinner-musik« ligesom de efter koncerten med Tørfisk vil underholde og spille op til dans. Pingholms Disciple består af tre festlige fyre, hvor de to er fra Hårlev og Tureby.
Siden 1981 har Tørfisk leveret soundtracket til Vestjylland, men Danmarks ældste boyband har efterhåneden et stort og trofast publikum i hele Danmark. De fire herre i deres bedste alder synger, spiller og underholder med typisk vestjysk charme som ikke er til at stå for. Samtidig er Tørfisk-drengene dygtige musikere.
Tørfisk`s skæve, finurlige og vedkommende tekster afslører masser af fin sans for tilværelsens sjove sider, og kombineret med friske melodier og udadvendt optræden er underholdningen på topplan. Naturlig charme, humor og ægthed er Tørfisk i en nøddeskal.
Arrangementet finder sted i samarbejde mellem Hårlev Kro og Hårlev Banko Forening samt Erling Svann og Ib Petersen.
Billetprisen er 395 kroner for hele aftenen.
Der er kun 150 billetter, så hvis man vil sikre sig en billet, så bør man nok ikke vente ret længe.
Man kan bestille billetter hos Claus på Hårlev Kro på telefon 6141 4709 eller via e-mail. info@haarlev-kro.dk, hos Carsten fra Blomsterhuset i Hårlev på telefon 5663 3643 eller hos Charlotte fra Hårlev Motor på telefon 4032 7611.
Dørene åbnes klokken 18 og arrangementet slutter en time efter midnat.
Arrangementet finder sted på Hårlev Kro, Hårlev Stationsvej 1, 4652 Hårlev
Kommentarer