Klippinge

Toftevej 4 er blevet sendt på tvangsauktion

retten

Klippinge: Nykredit Realkredit har sendt et lille enfamiliehus på Toftevej i Klippinge på tvangsauktion

Ejendommen Toftevej 4 er et fritliggende enfamiliehus, beliggende for enden af en lille vej, opført i år 1908 med om-/tilbygningsår i 1965. Ejendommen har ydervægge af pudset mursten samt tegltag. Ejendommen opvarmes af naturgas.

Det bebyggede areal er på 64 m², det samlede boligareal udgør 85 m², heraf udgør udnyttet tagetage 21 m².

Indgang til stort rum indeholdende køkken med trappe til førstesal. Køkkenet har hvide køkkenelementer med lys træbordplade. Der er emhætte, komfur, kogeplader samt køleskab.

Badeværelse med badekar. Stue med brændeovn. Der er gulvvarme i stueplan og flere terrassedøre til hhv. en mindre glasudestue samt til gård med adgang til udhusene.

På første salen er der en mindre repos med adgang til 2 værelser.

Udhus på 27 m² opført i mursten med tegltag indeholdende naturgasfyret i det ene rum og en kummefryser og et fryseskab i det andet rum. Fra dette rum er der adgang til garagen, der er på 32 m².

Grunden er på 831 m², heraf vej 86 m².

Ejendomsværdien er sat til 840.000 kroner, heraf udgør grundværdien 332.400 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 18. februar klokken 11:30 ved Retten i Roskilde

Kommentarer