Klippinge

Togfører fandt 81-årig dement mand søndag aften

politi_hunde

Klippinge: En 81-årig dement mand forsvandt søndag eftermiddag fra plejecentret Brohøj i Klippinge.

Søndag den 22. november klokken 18.53 anmeldte personalet på plejecentret Brohøj i Klippinge, at de ønskede politiets assistance til at lede efter en 81-årig, dement mand, som tidligere på eftermiddagen var forsvundet fra plejecentret. Da han ikke var iført overtøj, frygtede personalet for hans liv.

Politiet ledte med et par patruljer, herunder en hundepatrulje, efter den savnede mand, som klokken cirka 20 blev fundet af en lokomotivfører på Bjergvej ved jernbanen.

Den 81-årige blev i meget nedkølet tilstand fløjet med en helikopter til Rigshospitalet til fornøden omsorg.

De pårørende er underrettet om sagen.

Kommentarer