Strøby Egede

Torben Lendager spiller i Solgårdsparken onsdag

Strøby Egede: Danmarks ældste teenager, Torben Lendager optræder med sit band i Solgårdsparken på onsdag

Onsdag den 10. juli spiller Danmarks ældste og evigunge teenager Torben Lendager med band for første gang i Solgårdsparken.

Mange husker nok tiden da Torben Lendager spillede med Walkers, hvor han fik mange pigehjerter til at banke, mens han serverede deres store hits på en perlerække, med masser af energi. Nu spiller han sammen med to kendte musikere, der har en stor erfaring i at spille og servere popmusik på den bedste måde.

Torben Lendager har i de senere år mest koncentreret sig om at komponere og det er blevet til mange hits både i ind- og udland. Men i Solgårdsparken står han på de skrå brædder til en rigtig dejlig aften med en blanding af nyt og gammelt.

Traditionen tro sælges der i pausen lodder til det populære vinlotteri, hvor overskuddet går ubeskåret til vedligeholdelse af Solgårdsparken.

Alle er som altid velkomne til at grille medbragt mad på de tændte griller fra klokken 18.00. Man kan desuden bestille buffet hos Den Hvide Kok på telefon 5666 1088 inden klokken 14.00 på selve dagen

Hvis man vil være sikker på en siddeplads skal man selv medbringe eget bord, stol eller tæppe.

Der er gratis entre til Solgårdsparkens musikarrangementer.

Til gengæld må man ikke medbringe egne drikkevarer – det gælder også kaffe. Solgårdsparkens Støtteforening sælger drikkevarer, der skal betale musikken og renoveringen af det grønne område.

Torben Lendager går på scenen i Solgårdsparken på onsdag den 10. juli klokken 19:30.

Solgårdsparken ligger på Stevnsvej 28-30 i Strøby Egede.

Kommentarer