Trods stigende national og global efterspørgsel på træprodukter, ressourceknaphed og stigende behov for friluftsoplevelser ønsker grønne organisationer den aktive flersidige skovdrift på Naturstyrelsens arealer stoppet her og nu og i stedet udlægge alle statens arealer til natur. Det vil være skadeligt for bekæmpelsen af klimaændringer, samfundets bæredygtige udvikling og den samlede træsektor.

En række grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg anbefaler at mere statslig skov lægges urørt og at statslige klit- og hedeplantager ryddes. Samtidig ønskes økonomiske interesser i statens skovdrift helt udfaset senest i 2030. Det fremgår af et 8 siders langt notat som organisationerne har sendt til Naturstyrelsen.

Anbefalingerne kommer som et partsindlæg til det serviceeftersyn af Naturstyrelsens naturforvaltningspraksis, som blev igangsat tilbage i marts af daværende miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen. Forslaget har et ensidigt fokus på at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed i statens skove. Parterne fra kontaktudvalget tager dermed kun udgangspunkt i ét af FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Imødekommes anbefalingerne vil det i praksis betyde et total stop for skovdrift og træproduktion på statens arealer og dermed et langsigtet tab af skovbrugsmæssige viden blandt Naturstyrelsens ansatte. Samtidig vil det medføre en række begrænsninger og tilpasninger for friluftslivets muligheder for udfoldelse i Danmark, som Friluftsrådet også har påpeget.

Hovedparten (ca. 70%) af danske skove falder i FN’s kategori af ”plantede skove”, som kun udgør 7% af verdens skovareal. Denne del af verdens skove producerer nu næsten halvdelen af verdens forbrug af industritræ. Iflg. WWF-International forventes verdens behov for træ at øges 3-4 gange frem mod 2050, hvilket bl.a. er nødvendigt for at understøtte en bæredygtig og klimavenlig samfundsudvikling. Verdens plantede skove forventes at få en stærkt øget betydning i fremtiden – også for at vi kan sikre de tilbageværende oprindelige skove mod yderligere pres.

Der er behov for aktivt skovbrug og opfyldelse af flere samtidige mål også i statens skove

Anbefalingerne vil samtidig udfordre den eksisterende skovlov på dens formålsparagraffer for forvaltningen af statslige skove. Loven foreskriver at forvaltningen af statsejede skove skal tilsigte at levere en række samfundsgoder heriblandt særligt biodiversitetsydelser – men ikke det alene.

Med fokus på de flersidige aspekter ved bæredygtig skovdrift lægger den eksisterende skovlov i dag vægt på at også udviklings- og forsøgsvirksomhed og klimarobuste skove på statens arealer skal fremmes. Desuden skal staten yde rådgivning og informationsvirksomhed om bæredygtig skovdrift til det omkringliggende samfund.  Områder hvor Naturstyrelsen som landet suverænt største skovejer i samspil med private aktører igennem årene har leveret mange og blivende resultater.

Værdifuld træproduktion, viden, udvikling, arbejdspladser og forskning vil gå tabt

Forsknings- og forsøgsarealer, samt arealer til forsyning af danske træfrø, er allerede ofret ved de seneste årtiers udpegning af for urørt skov i statsskovene, hvilket vil få konsekvenser for hele det danske skovbrug. Kun forsøgsarealer der har biodiversitetsforskning som formål er her undtaget.

Med mange spredte forsøgsarealer, hugstforsøg og genbevaringsbevoksninger anlagt af ildsjæle og de danske universiteter i Naturstyrelsens skove udgør arealerne i dag en vigtig kilde til vidensopbygning, undervisningsmateriale og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Arealer der ikke lige kan erstattes af nye arealer. Derfor bør forsøgsarealerne bevares og fortsat drives, så den værdifulde viden ikke går tabt og arealerne fortsat kan følges og opgøres.

Samtidig vil Naturstyrelsens igangværende omlægning til naturnære skovdriftsprincipper ophøre. Selvom vi endnu mangler at få belyst økonomien, produktionen og dermed klimaeffekten i en naturnær skovdrift sammenlignet med en mere klassisk skovdrift, vil privatskovbruget miste vigtig ny viden om metoder, plantevalg og fremtidsscenarier for en mere naturnær skovdrift og økonomien heri på kort og lang sigt, hvis statens skove ikke længere skal producere træ.

Derfor vil det hæmme og udfordre privatskovbruget i Danmark som branche, hvis anbefalingerne fra parterne i Det Grønne Kontaktudvalg implementeres.

Yderligere vil det få øjeblikkelige og direkte konsekvenser i form af tabte arbejdspladser for de knap 600 statsansatte, der er beskæftiget med skovbrug til hverdag og en nedgang på omkring 16 procent i Danmarks indenlandske årlige træproduktion. Når vi samtidig ved at vi i forvejen importerer ca. 2/3 af vores træforbrug og kan forvente, at efterspørgslen efter bæredygtigt produceret træ, vil øges dramatisk som følge af behovet for at overgå til produkter og energi produceret af vedvarende/cykliske materialer, virker anbefalingerne endnu mere ensidige.

Derudover vil det få samfundsøkonomiske konsekvenser, hvor omkring ¼ milliard kroner af træsektorens årlige direkte bidrag til bruttonationalproduktet kan tilskrives videreforædling af leverancer af træ fra statsskovene.

Nedlæg ikke skovbrugserhvervets åbne laboratorium

Der er behov at organisationerne bag anbefalingerne dropper silotænkningen omkring de danske jordbrugserhverv og ser ressourceforbruget af træ og biodiversitets- og klimaudfordringen i et samlet og internationalt perspektiv. Danmark er ikke tjent med fjernelse af både kompetente medarbejdere i Naturstyrelsen, tab af faglige skovbrugskompetencer og tab af vigtige langsigtet kronologiske videns-opsamlings-prøveflader i skovene.

Statens tradition for at udlægge produktions- og forsøgsarealer i Naturstyrelsens skove skal videreføres, for at kunne anvise metoder til at løse fremtidens udfordringer, om bedre sikring af biodiversitet i produktionsskov til inspiration til privatskovbruget, bæredygtig produktion af biomasse og produktion af gavntræ for at imødekomme fremtidens behov for kvalitetstræ til samfundets grønne omstilling.