Tour de Hårlev køres på tre helt nye ruter i år
Hårlev: Hårlev Borger og Erhvervsforening inviterer traditionen tro til cykelløb i slutningen af august.
Lørdag den 22. august er der Høstsalg i Hårlev og i den forbindelse køres Tour de Hårlev med start fra Bygma på Industrivej.
Man kan vælge mellem tre helt nye ruter i år, syd på i smukke omgivelser, i Faxe og Stevns kommuner, med depot i Faxe Ladeplads. ”Cykelbanden” har også lavet nye pile og nye bannere ved start og mål.
- Den lange rute er på 86 kilometer og det koster 90 kroner at deltage.
- Mellemruten er på 65 kilometer og startgebyret er på 60 kroner.
- Den korte rute er på 31 kilometer og er for børn under 15 år. Det koster 40 kroner at deltage.
Læs også: HBE inviterer kræmmere til Høstsalgsmarkedet
Man tilmelder sig på telefon 2259 3164 eller e-mail cykeljohnny@live.dk. Startgebyret indbetales via netbank 2340-0392497145.
Sponsor præmier, diplom og forplejning er med i prisen.
Man kan godt tilmelde sig på selve dagen, men det koster 10 kroner ekstra.
Starten på 86-km-ruten går klokken 10.00. Starten på 65-km-ruten går klokken 10:15. Deltagerne på børneruten bliver sendt afsted klokken 10.30.
Man kan følge Hårlev Borger og Erhvervsforening HBE på facebook.
Tour de Hårlev køres lørdag den 22. august med start fra Bygma, Industrivej 8, 4652 Hårlev.
Kommentarer