Traktortræk og Sankt Hans bål i Faxe
Sankt Hans markeres på lørdag med traktortræk på Sjællands DM Bane på Skovgårdsvej 2B i Faxe
På lørdag kan man heppe på Stevns Traktor Klub, når Klubben Faxetræk fejrer Sankt Hans på en ny måde, med super underholdende traktor træk og et traditionelt kæmpebål.
Lørdag den 23. juni fra klokken 13 til klokken 21 afholder Faxetræk traktortræk med alt fra almindelige til superstærke traktorer samt havetraktorer. Faxetræk lover at der vil være træk alle vægt klasser.
Stevns traktor klub har givet tilsagn om at de også kommer med havetraktorer.
Sankt Hans bålet bliver tændt klokken 21,00 og der afsynges diverse bål sange med mere til klokken 24 hvor festen lukker og slukker.
Hele dagen vil der kunne købes burgere, pølser, popcorn og is, slush ice samt øl og vand til fornuftige priser.
Der opkræves entre på 50 kroner for voksne, mens børn ind til 12 år er gratis.
Der er gratis parkering.
Kommentarer